Svar på prøver/undersøgelser

Når du får taget blod-, urinprøve eller elektrokardiogram i klinikken, fjernet en hudforandring eller taget celleprøve osv., er det dit eget ansvar at kontakte den læge eller sygeplejerske, som har bestilt/udført prøven  og få et svar. Din behandler vil informere dig om forventet svartid i forbindelse med prøvetagning.

Har du været til røntgen undersøgelse eller ultralyd/CT/MR scanning på sygehuset , som klinikken har bestilt, skal du også kontakte os, ventetiden på svar vil blive oplyst i forbindelse med selve undersøgelsen på sygehuset. Er det derimod sygehuset, som har bestilt prøver og undersøgelser , er det den behandlende afdeling, som kontakter dig med svar.

Du kan med fordel sende din forespørgsel som E-konsultation (se under Selvbetjening) eller ringe i telefontiden (se under Kontakt).